Opskrifter og inspiration

Her på siden kan du finde opskrifter hvor Torboli likøren indgår. Der vil også ligge billeder til inspiration.

Opskrift på Cheesecake med Torboli likør

I cheesecaken på billedet er der brugt Torboli Pistacie likør i kiksebunden og ostecremen.

Ingredienser (Nok til ca.1 stor kage i springform eller ca.12 små i dessertglas)
Kiksebund:
400 gr. digestive kiks (man kan med fordel bruge grove)
125 gr. smør
100 gr. mandler
Torboli likør

Ostecreme:
400 gr. flødeost natural
1/4 l. piskefløde
2 store spiseskefulde creme fraiche
3 blade husblas
Ca. 100 ml. Torboli likør

Gelé:
400 gr. frosne hindbær
4 blade husblas

Fremgangsmåde
Kiksebund:
1. Læg kiksene i en frysepose og knus kiksene.
2. Mandlerne hakkes og ristes. De kan evt. karameliseres med chokoladelikør.
3. Smelt smørret og rør det sammen med kiksene og de ristede mandler.
4. Smag kiksemassen til med din yndlingslikør.
5. Fordel kiksemassen i bunden af en springform og tryk den fast med bunden af et glas.
6. Kiksebunden stilles nu på køl.

Ostecreme:
1. Husblassen lægges i blød i en koldt vand i 10 minutter.
2. Pisk flødeost, cremefraiche og din yndlingslikør sammen i en stor skål.
3. Pisk fløden og vend den sammen med flødeost og creme fraiche.
4. Smelt husblassen over et vandbad og rør 2 store spiseskefulde af ostemassen i.
5. Vend husblassen hurtigt sammen med resten af ostecremen og hæld den til sidst over kiksebunden i springformen.
6. Hele kagen stilles på køl i min. 1 time.

Gelé:
1. Husblassen lægges i blød i en koldt vand i 10 minutter.
2. Kog bærrene op i lidt vand.
3. Vrid husblassen og kom den direkte over i gryden med bærrene.
4. Lad massen trække i ca.10 minutter og hæld det herefter over i en skål igennem en sigte.
5. Vent til geléen er kølet af. Den skal være omkring 35 grader.
6. Nu hældes den over den kølede kage og stilles tilbage på køl indtil geléen har sat sig.

* Man kan erstatte geleen med en overhældning af evt. hindbærlikør lige inden servering.


“Skumboli”

“Skumboli” er flødeskum pisket godt stift og derefter blandet rundt med Torbolilikør. Skumboli smager fantastisk i rigtig mange desserter hvor du normal bruger flødeskum.

Prøv f.eks. lune pandekager eller vafler med vaniljeis og Skumboli med den smag du foretrækker. En af mine favoritter er Skumboli med Torboli hindbær likør.

Du kan også prøve Skumboli med chokolade likøren, perfekt til irish coffee eller æblekage.

Skumboli er hurtig at lave og er prikken over i´et i en god dessert.

“Skumboli” med hindbærsmag tilsat en lækker grov æblekage….

Opskrift på Bombardino

Bombardino i en lille kop !

Bombardino er en superlækker æggelikør, som kan drikkes lun med kaffe. Det er nemt og hurtigt at lave hvis man f.eks. skal hygge på sofaen under et tæppe en kølig vinteraften eller som afslutning på en god middag med venner.

1. Lun bombardino og lav sort kaffe.
2. Pisk flødeskum.
3. Bombardino og kaffe hældes sammen – en halv kop af hver.
4. Drikken nydes med flødeskum på toppen.